Menu

Jørgen Larsen

Sønkes gode humør er taget fra os

Det er med sorg at vi modtog meddelelse om Jørgen Larsens bortgang - han døde efter en sangaften den 1. august 2013.

Jørgen også kaldet ”Sønke” har altid været en stor del af Taarbæk IF hvor han har siddet i bestyrelsen. Han var en habil spiller der var flittig til både træning og kamp på 1. holdet hvor han fik kammeratskabspokalen i 1961.

Da klubhuset blev istandsat i 1965 var Jørgen arbejdsformand og da vores nuværende klubhus blev bygget i 1987 var han en af hovedkræfterne som frivillig arbejdskraft. Da TIF Nyt, det der i dag er Taarbæk Nyt skulle have ny kasserer i 1963, var det såmænd også Jørgen der stillede op. Jørgen modtog i 1968 Edvard Ydes mindefad, som vi betragter, som den ypperste erkendelse man kan få i Taarbæk IF.

Vi vil mindes Jørgen Larsen med det altid gode humør og uvurderlige hjælp som han bidrog TIF med.

Jørgen blev født 24. november 1940 og blev 72 år.

Ære være hans minde

 

På Taarbæk Idrætsforenings vegne

Flemming Henriksen

Luk