Menu

Taarbæk Nyt Marts 2024

image
14. marts 2024 kl. 15:30

TAARBÆK IF, marts 2024

Nyt fra ungdom:

Når dette læses, så er sæsonen ved at gå i gang på Den Kongelige og vores ungdom er flyttet fra den lille bane i byen og op på græs.

Der er i vores 2 årgange og vi er i gang med at drøfte den kommende sæson i forhold til fodbold stævner mv. Og har du børn som kunne tænke sig at være en del af Taarbæk IF, så tjek endelig vores hjemmeside ud for at se træningstider, trænere, mv. på www.taarbaekif.dk .

Nyt fra Senior:

Vi har altid haft det lidt svært med at få seniorbold til at fungere i Taarbæk IF pga. vores beliggenhed og vores lille opland. Men efter at vi for en 4 år siden var ved at lukke ned her, så kom *Nisse* som træner og fik bygget det hele op igen og vi sluttede i efteråret med 2 senior hold. Men desværre, så har Nisse valgt andre udfordringer hos GVI, og selvfølgelig ked af at skulle miste ham her midt i sæsonen. Men vi kunne godt mærke, at der var flere som havde travl med arbejde og familie og at det gik lidt tilbage. Men det er lykkedes os at fastholde vores Serie 4 hold, som består af nye samt tidligere spillere. Her skal vi kæmpe om oprykning til Serie 3 og bliver spændende at følge hvad der kommer til at ske her.

Men fantastisk at vi stadigvæk kan fastholde senior, og nok noget som helt klart skyldes vores unikke omgivelser med Eremitageslottet på den ene side og Øresund på den anden. I midten vores fantastiske bane og vores suveræne klubhus i skoven. I disse rammer har vi fået skabt et stærkt fællesskab. Et fællesskab som flytter os opad i fodboldrækkerne og hvor vi fokuserer på de sociale samt ønsket om at spille en rigtig god gang fodbold.
Turneringen starter her i april måned og gå ind på www.taarbaekif.dk, for at se kampprogram.

Og vores Kampklar kører bare derud og vi er nu mere end 25 spillere tilmeldt til træning og ugentlig hygge, anført af vores sportsdirektør Morten Kreiberg. Det er hver torsdag vi træner, så kom endelig op og hyg.

Sponsorer:

Vi er rigtig glade for de trofaste sponsorer som gennem tiden har hjulpet os med økonomi således at vi kan give unge som gamle en god oplevelse i TIF. Vi har altid plads til flere sponsorer, så kender du en som er i topfart i sin virksomhed, så tøv ikke med at give os et hint på mobil nummer 41350535.

TAK til jer der var der i 2023 og på gensyn her i 2024

Mvh. Bestyrelsen, Taarbæk IF.

Luk