1286

2 nye ledere på vej i Taarbæk IF.

Taarbæk IF nyheder
27. april 2010 - 15:33 af: Morten Larsen

I lørdags afsluttede kommunens første forenings- og klublederakademi, hvor William Hansen og Mikkel Holm, vores 2 store ildsjæle i klubben har deltaget. I alt har 24 unge foreningsledere og trænere deltaget. De har alle fået et diplom, hvoraf det fremgår, hvilke moduler og emner, de har været igennem. Vi bestyrelsen, vil gerne sige tusinde tak til William og Mikkel for dette initativ og syntes det er fantastisk at vi i klubben i fremtiden har nogle stærke kræfter til på et tidspunkt at evt. kunne tage over til gavn for alle i Taarbæk og omegn.


I nedenstående kan i læse om hvad de har været igennem og kommentarer fra kommuenen:

Formål og forventet udbytte:
Lederakademiet skal bidrage til at fastholde og/eller rekruttere nye unge ledere til det organiserede fritidsliv i foreninger og klubber i Lyngby-Taarbæk Kommune. Uddannelsen skal bidrage til udviklingen af såvel mangfoldigheden som kvaliteten af idræts- og fritidslivet i Lyngby-Taarbæk, og gennem netværk styrke videndeling og
kompetencerne i de lokale klubber og foreninger.
Målgruppe:
Unge 18-25 årige ledere der ønsker at blive endnu bedre til at varetage sin klubs/forenings interesser og få udvidet sin forståelse og sine muligheder for at opnå resultater til glæde for sig selv og sin klub/forening.
Det personlige udbytte:
Akademiet vil med udgangspunkt i den enkelte deltagers egen lederprofil kombinere personlig udvikling med en faglig uddannelse indenfor ledelse og kommunikation.
Deltagerne vil efter endt akademi bl.a. være endnu bedre til at
  • kunne motivere andre og skabe samarbejdsrelationer
  • udvikle og pleje sit personlige netværk
  • kunne iværksætte, lede og stimulere udviklingsprocesser og målrettede aktiviteter
  • begå sig i det fritidspolitiske felt i Lyngby-Taarbæk
  • handle og agere som leder på mange forskellige niveauer
  • vælge mellem flere forskellige værktøjer og redskaber i forhold til at opnå optimale resultater i lederjobbet
  • opnå glæde og tilfredshed ved at være leder
  • få fyldt motivationstanken op i den travle foreningshverdag
Til forløbet udtaler Tine Sørensen, fra Lyngby Taarbæk kommune:
Det har været en fornøjelse for både Chefkonsulent Torben Bundgaard fra DIF, der har stået for undervisningen, og jeg selv, at være sammen med en gruppe af så engagerede, aktive, ivrige, dygtige foreningsfolk, og vi håber, at I får stor glæde af dem, ligesom vi også håber, at de hver især har haft glæde af at deltage. Det kan godt være, at de kommer til at give foreningen lidt ekstra arbejde med deres mange idéer! Vi håber, at I alligevel vil tage godt imod dem, og give dem mulighed for at arbejde videre i den positive udvikling de er i gang med.

En af de mange ting, der er kommet ud af det er, at de har dannet sig et godt netværk. De har talt og arbejdet sammen på kryds og tværs, og fået øjnene op for andre foreningers aktiviteter, problemer, værdigrundlag, faciliteter og meget mere. Ikke mindst har de 6 spejdere fundet ud af, at det kunne være en god ide at arbejde sammen på tværs af korpsene i kommunen.

Et af modulerne var en paneldebat med et panel af Kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvor akademisterne havde forberedt spørgsmål til panelet. Det forløb så godt, at Borgmesteren har inviteret dem til at uddybe deres ideer og synspunkter og forelægge dem for Kultur- og Fritidsudvalget og ham selv den 4. maj.
Derfor er de nu i fuld gang med at forberede sig til dette møde, selvom vi egentlig har afsluttet forløbet.

Venlig hilsen

Tine Sørensen
Fritids- og Idrætskonsulent

--------------------------------------------------------------------------------

Lyngby-Taarbæk Kommune
Børne- og Fritidsforvaltningen
Fritid og Idræt
Toftebæksvej 12
2800 Kongens Lyngby
Seneste nyheder
Indlæg fra Taarbæk Nyt, september 2010
I kan nu i ...
TIF støtter fodboldprojekt i Ghana, og kan også bruge din hjælp!!!
Vi har stø ...
Artikel fra Det Grønne Område, vedr. Fodboldskole 2010
I nedenstå ...
Vores Veteraner vandt deres række suverænt
Vores vete ...
Ugen der gik, uge 20
Ja, så kom ...
Ugen der gik, Uge 19
Ja, mange ...
Fantastisk uge for Taarbæk IF.
Vil prøve ...
2 nye ledere på vej i Taarbæk IF.
I lørdags ...
Referat af Generalforsamling april 2010
I kan her ...
Fodboldskole 2010
Tilmelding ...
U-17 ungdomstræner søges
Brænder du ...
Har du lyst til at tjene kr. 500,-
Ja, hvem k ...
Ynglinge U-19 indgår i senior truppen fra starten af 2010
Vi ser lys ...
Spændende afslutning for efterårssæsonen for alle 3 seniorhold.
Efter en w ...
11. mands oldboys missede oprykningen.
I den sids ...
Oprykningsbrag på Den Kongelige mandag d. 5. oktober kl. 17.15.
Efter stje ...