Damn ? we?re too young for this game?or?
2010 var året hvor vi rykkede op i veteran klassen. I 8 år har vi frygtet denne dag. Det er hårdt nok at sige til sin kone/kæreste at man skal til at spille old-boys, men veteran fodbold ? det er fandeme ikke rart. Der er også visse spillere på holdet som har investeret i parental filtre (Netnanny og lign.), således at kæresten ikke kan komme ind på DBU.dk-SBU.dk-Taarbaekif.dk og opdage hvordan tingene i virkeligheden står til. En kendsgerning der meget let kunne føre til brud og skilsmisse? Hvem vil dog være gift med en veteran, med mindre selvsamme veteran er mangemillionær i Dollars. Dem er der dog ikke mange af på holdet, hvilket efterhånden kan ses på vores uniformer.
Lad det være sagt med det samme, det HAR virkelig været en fordel at komme ind i rækken som ?de unge?. Vi KAN virkelig løbe fra mange af vores modstandere. Det ser grimt ud når nogle af vores små spirrevippere runder et helt hold pensioer og hamrer den i kassen forbi en rheumatismeramt målmand.
Men Men, det skal dog retfærdigvis siges at ikke alle hold i rækken render rundt med ubehandlede gigtsymptomer. Ikke alle hold har spillet med spillere som har tabt de kunstige tænder i bar beundring for vores angrebsorienterde spillere. Desuden er vi virkelig også selv blevet ældre. Normalt kigger jeg ikke meget på mine medspillere i badet, men jeg har altså bemærket underlig hårvækst på steder hvor yngre mennesker aldrig nogensinde ville have haft hår. Buskede øjenbryn, hår ud af næsen, hår på fødderne, hår i ørene osv osv. Alt sammen tegn på at vores gennemsnitsalder begynder at komme mistænkeligt tæt på den normale livstidsalder for et gennemsnitsland i Afrika? Det er faktisk tæt på at vi kan opgive vores elskede spillerbus og begynde at bruge vores mimrekort i stedet.
Som sagt var ikke alle hold lige sådan at slå. Specielt Helsingør havde et hold som vi har løbet tabelparløb med gennem hele foråret . Hørsholm?s børsmæglere havde også et hold som bestemt ikke spillede uden nerve (MEGET diplomatisk beskrevet), og jeg tror faktisk ikke at jeg i min gloværdige fodboldkarriere er kommet så tæt på at opleve en regulær slåskamp på banen. Der blev revet trøjer i stykker, stemplet igennem og knytnæver blev knyttet i mistænkelig nærhed af modstanderens næse (Hva? så der ? ska du lugte til osten hvaar??). Utroligt når man tænker på at disse mennesker formodentlig bestrider topposter i dette land.
Med to kampe tilbage førte vi tabellen med Helsingør et point efter. Helsingør havde vundet den første kamp mod os 4-3. Den sidste kamp skulle spilles mod netop Helsingør, og bundholdet fra Lundtofte skulle blot formalitetsbesejres for at vi kunne nøjes med et uafgjort i den sidste kamp.
Nogle vil nok mene at trænerteamet satte holdet forkert op fra starten. Nogle spillere vil nok mene at de er helt uden skyld i blamagen som blev til det klareste og nederlag i foråret. Hvorom alting er, blev taktikken lagt således at vi lige skulle se dem an i de første 10 minutter OG SÅ bombe igennem. Lundtofte var åbenbart blevet trætte af at få tæv af alle, og det var et totalt uigenkendeligt og forandret Lundtofte hold som bare blæste deru?a og gennembombede os så vi knap nok vidste hvad der var op og ned. Novo Nordisk havde valgt at sende vores forsvarsgeneral ? Lars - til USA, og på trods af adskillige opringninger til Lars Rebbien, lykkedes det ikke at købe ham fri. Novo mente at Novo var vigtigst (Hmmpfr) ? Så meget for det corporate image. Dette bevirkede at vores forsvar desværre ikke kom til at virke som det plejede, og vi fik aldrig rigtigt etableret det sædvanlige pres på modstanderen. 2-5 til Lundtofte, og en hel fodboldverden så chokeret til.
Jeg har lige hørt et interview med Lyngby?s træner, og jeg må give ham så evig ret. ?Det der ?øhh- virkelig kendetegner et storhold ?øhh-, er dets evne til at ryste nederlag af sig.? Og sådan skulle det også gå for storholdet Taarbæk 7-mands veteran:
Holdet var virkelig opsat på at få skovlen under Helsingør. Denne gang på hjemmebane, hvor mindst 1 fan og 2 hunde havde valgt at lægge vejen forbi. Og nu faktisk 1 point bagud. Vi var stadig uden vores forsvarsgeneral, men havde fået en fuldfed og fuldgod erstatning i Carsten som vi havde flyttet ned fra midtbanen. Hvor er det bare godt set af trænerteamet vil mange nok mene? Carsten tog fuldstændig pynten af Helsingørs ret hurtige angribere (E=MC2 alt er relativt) , og vores angriber, midtbane og de tog backer kunne koncentrere sig fuldstændigt om at lægge et fanatisk pres over hele banen. Bang ? Bang, helt ukarakteristisk scorer vi effektivt på 2 chancer i starten af kampen. Det hele ender med lidt af et antiklimaks. Det der skulle have været en tough tough og spændende oprykningskamp, ender faktisk som en af vores letteste kampe. Vi gennembanker Helsingør. 3 mål af Mikkel, 2 af Michael og et af Jan. Vores målmand disker op med et par redninger i verdensklasse, men har ellers ikke det store at lave. 6-1 til Taarbæk. Helsingør er et meget behageligt hold, og de ønskede os et stort tillykke, og held og lykke i den noget bedre række. Tilbage er blot at sige ? Godt gået drenge -
VI VANDT FOR FØRSTE GANG I HOLDETS HISTORIE HELE RÆKKEN ? og skal spille mod ondere hold i efteråret.
Med venlig hilsen / Best regards
Sune Granzow