Taarbæk IF nyheder
20. juni 2011 - 10:51 af: Morten Larsen
Olsens veteraner skal nu i den endelige finale om sjællandsmesterskabet for veteraner. Kampen bliver spillet på Den Kongelige onsdag d. 22. juni kl. 19.00. Endnu engang kan vi kun opfordre til at være der i god tid. Der er gratis adgang for alle tilskuere denne dag, så vores trofaste tilskuer Kasseren kommer gratis ind.
Inden finalen, skulle der først spilles 1/8 dels finale mod Lundtofte torsdag d. 16. juni, et lokalopgør som alle glædede sig til. Desværre så blev det ikke til den store kamp, da Taarbæk endnu engang var fuldstændig overlegne. Det blev til en sejr på 7-1 som også godt kunne være blevet større hvis ikke Hr. Kristensen havde holdt sig til sit øgenavn, som *Mads 2 Kasser*. Vi vil gerne sige tak til tilskuererne denne dag, især vores trofaste kasser, samt til familien Munkstrup.
Desværre blev vores faste topscorer skadet i denne kamp, og måtte udgå med en forstrækning i læggen, så det bliver spændende og han kan nå at blive klar til finalen. Ved at der arbejdes på højtryk for dette.
Søndag, skulle der så spille semifinale mod KBK Hillerød, og her vandt vi også sikkert med 4-1. Men man kan godt mærke at holdene bliver bedre og bedre, og står bedre på banen. Men måske KBK havde glemt at det var playoff kampe da de kun valgte at stå på deres egen banehalvdel.
På onsdag bliver det så mod Ishøj BK, og vi har her fået af vide at det skulle være et rigtig godt hold som også kan kan li at spille fodbold. Så husk at møde og støt veteraner i denne vigtig kamp. Det er ikke hverdag at TIF hold kan blive sjællandsmestre.