Kampen startede helt forfærdeligt for de hvidklædte da AIF allerede kom foran efter 20 sekunders spil. I ugerne op til kampen, var der fra trænernes side ellers arbejdet meget med koncentration og fokus. De næste minutter gik med at ryste chokstarten væk, og langsomt men sikkert fik Taarbæk anlagt en firsporet stor Autobahn ned mod Albertslund målet, efter syv minutter gav det pote, Carl-Emil fik lov til at spurte fra sin direkte modstander på højrekanten og lagde, med yderste perfektion bolden fladt ind til Victor, der nemt kunne udligne til 1-1.

Men så overlod TIF?erne igen initiativet til vestegnens drenge, der koldt og kynisk udnyttede to forsvarskoks til at bringe sig på både 2- og 3-1. Taarbækkerne viste dog en helt fantastisk fighterindsats og 10 minutter før pausen afsluttede Felix fra distancen, målmanden kunne kun få det aller yderste af fingerspidserne på så bolden sejlede i nettet til 2-3. Resten af halvlegen var en fornøjelse at se på, drengene kæmpede som galt det selve livet. Fuldt fortjent kunne Alexander krone en fremragende første halvleg med at sætte udligningen ind. En drible tur helt fra egen halvdel blev fuldført og en vanvittig halvleg blev fløjtet af.

Anden halvleg startede som den første sluttede, med TIF i førersædet. Hvor den første halvleg havde været præget af blændende fodboldspil og flotte mål, blev anden halvleg en helt anden, men mindst ligeså underholdende forestilling. Alle spillere viste et fighterhjerte der virkelig er TIF værdigt, den ene fantastiske defensive aktion afløste den anden og enkelte gange var TIF?erne så ment også tæt på at score.

Mod slut var det dog AIF der var farligst og i en enkelt situation lignede det unægtelig et straffespark, men dommerens fløjte forblev tavs og topbraget endte 3-3.

En fantastisk kamp, der endegyldigt beviste dette holds enorme potentiale.

Blod, Sved og TIF

Cheftræneren