Taarbæk IF nyheder
3. maj 2011 - 10:04 af: Morten Larsen
Nyt øgenavn til Olsens tropper, ja hvorfor ikke, de virker urørlige efter endnu en sejr på 10-1
Mandag skulle den 4 kamp i turneringen spilles mod Helsingør på deres stadium. Vel ankommet i spillerbussen og med masser af tilhængere ventende for at få autografer blev der klædt om, og hurtigt ud til kampstart. Målmand Morten Tjæder, som har været en sikker skanse måtte desværre stå over, så tidligere top keeper Michael *Maxim* Jensen tog denne tjans.
Efter en lidt sløv start, fik TIF dog hurtig fat i deres berømte pasningsspil, vel foranlediget af den styrende general Chrøiz, og snart begyndte målene så også at komme på samlebånd.
TIF var foran 4-0 ved pausen og det blev aftalt at målet for denne kamp skulle være at de holdt målet rent. Men lidt henne i 2. halvleg, så skulle der lige snakkes spilsystemer osv. i de bagerste rækker, med det udfald at Helsingør fik scoret. Nå, men det holdte ikke TIF tilbage og kampen endte 10-1.
Det skal bemærkes at Aksel Olsen fik lavet hattrick og fik dermed også mere end fordoblet sin målscore i klubben gennem alle år. Alle 3 assist fra topscoren som åbenbart er den eneste som forstår Aksel. Topscoren lavede 3 mere og er nu oppe på 14 stks. Konkurrencen om gæt topscoren kører videre, og vedkommende har lovet at ligge en autograf på en trøje som vedkommende modtager til næste hjemmekamp i VIP Loungen.
Ellers en god kamp af alle, Michael, Ulrik, Aksel, Stig, Lund, Brian, Formanden, Nimse (fik ikke fiber, hurraaaa), Kenneth M, som valgte at stå over med skade.
Ønsker du at køre med spillerbussen til næste kamp i Espergærde så husk at melde ind og der bliver så trukket lod igen.