1286

Oprykningsbrag på Den Kongelige mandag d. 5. oktober kl. 17.15.

Taarbæk IF nyheder
1. oktober 2009 - 10:54 af: Morten Larsen

Efter stjernerne på 11. mands oldboys spillede 2-2 mod Høsterkøb i Tirsdags, så er vi nu 6 hold ud af 10 som har muligheden for at rykke op i række 2 på mandag.

I tirsdags skulle vi til Høsterkøb som lå lige under os, og vi vidste at en uafgjort eller sejr var nødvendig for at være med i slutspillet om rykning til række 2. Om det var det der gjorde at vi i det meste af kampen, ikke rigtig fik spillet til at køre, eller at banen var i en beskaffenhed, som mindede om noget jeg bevægede mig rundt på, da jeg gjorde tjeneste i Nam, ja, det ved jeg ikke rigtig. Men det var nok ikke den bedste kamp vi havde spillet i år. Heldigvis så kendte Høsterkøb heller ikke til deres besøgstider, så vi blev inde i kampen. Men med 10 minutter igen og nede med 2-0, så satsede vi alt, og endelig så lykkedes det os på et hjørnespark at få scoret. Det skal her nævnes at vi nok havde haft en 10 hjørnespark, som alle blev sparket ud til målspark. Men vores italienske Stallion, Rocky Massaro, stiger højt til vejrs og med pandebrasken, så rammer han den helt perfekt og bolden suser direkte i mål uden chance for målmanden. Og med 5 min. igen, så får vi endnu et hjørnspark, som heldigvis også denne gang kommer i feltet og der bliver lidt klumpspil, og pludselig får Italieneren, snudeskaftet frem på sine lækre italienske sandaler og får den prikket over målstregen. Et skønt comeback, som endnu engang antyder, og som flere toptrænere, samt undertegnede altid har sagt, ja, så er en 2-0 føring, svær at have med at gøre, og især når man møder TIF.

Med med et uafgjort resultat så kom vi på 15 point, og deler førstepladsen med Nøddebo som ligeledes har 15 point. Og da vi skal møde Nøddebo på Den Kongelig Kl. 17.15 på mandag, så bliver det den rene finale kamp, hvor vinderen kan rykke op. Et uafgjort vil betyde at der pludselig vil være 6 hold der kan rykke op. Dette kan i se i stillingen.

Så alle, mød op med fruen, børnene, bedsteforældrene, kollegaer, Barack Obama,  og hvem som i ellers kender, og som er i byen på mandag, til en god gang top fodbold i verdens klasse. Der skal til kampen gøres opmærksom på at der kun vil være indgang ved Den Kongelige låge ved Trepilen, da skoven ville lukke resten af skoven, af kun den ene årsag at man forventer mellem 60.000 og 80.000 tilskuere til denne kamp.

Vi ses på mandag, VIVA TIF, Stolthed og Glæde siden 1908

0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Seneste nyheder
Danske Bank i Charlottenlund fortsætter som ungdomssponsor i Taarbæk IF
Ungdomstræner søges
Vi søger u ...
Sejr og nederlag på Den Kongelige i weekenden.
Efter et p ...
Olsens Veteraner vinder endnu en turnering
Efter at h ...
Taarbæk IF - Jyllinge endte 3-3
Lørdag sku ...
Taarbæk IF - Humlebæk 8-0 i første træningskamp.
Lørdag sku ...
2000 - slog Jægersborg
Søndag aft ...
2000 - vandt stort i sneen
Søndag aft ...
2000 - blev efter flot kamp spist af med uafgjort.
Søndag aft ...
2000 - nåede semifinalen ved indendørsstævne
Lørdag aft ...
2000 - flot sejr indleder det nye år
Søndag aft ...
2000 - slutter 2011 med turneringssejr
Søndag eft ...
2000 - sejr i 9-mandsturnering
Sent lørda ...
2000 - sidste syv-mandskamp gav sejr på straffe
I den sids ...
Årgang 2000 tabte småt til store drenge
I den førs ...
VI er mestrene, vi er mestrene igen
Efter at O ...