Edvard Yde 1933

Sjællands fodboldpioneer nummer 1. og æresmedlem i TIF. En person som har betydning den dag idag.

En af klubbens og fodboldens tidligere tiders helt store pionere var Edvard Michael Yde, født 6. april 1895 i Kongens Lyngby og opvokset under trange kår i Taarbæk. Han gik ud af kommuneskolen i Taarbæk, fik derefter en 4-årig kontoruddannelse i firmaet Edvard Arnhof i København, der fremstillede engros forhandlet eddike, samtidig deltog han i faglig og sproglig undervisning i alle skrevne medier, hvor han bedre var kendt som E. Yde. Hele sit liv viede han til fodbolden og var således en del af klubben til sin død. Hans engagement førte ham til topposter inden for fodbold i såvel SBU som DBU. Indenfor samtlige fodboldorganisationer, som han havde med at gøre, har man vist Edvard Yde den ære at tildele ham de højeste udmærkelser.

Edvard gjorde sin debut på klubbens bedste hold allerede som 14 årig. Kampen foregik i Hørsholm og er blevet betegnet som historisk og særlig bemærkelsesværdig, fordi Edvard Yde debuterede i så ung en alder. Efter de ældres mening havde han vist evner under træningen ved Eremitagen. I årene til 1915 spillede han h. ving og siden back, fra hvilken plads han med sit hårde og præcise skud har scoret adskillige mål, oftest naturligvis ved straffe- og frispark.
Der var dog ingen der dengang kunne vide at han skulle få så stor betydning for fodbolden i Taarbæk og Sjælland samt være med til at skabe Taarbæk Idrætsforenings historie.

At Edvard Yde har været en af klubbens bedste fodboldspillere kan der ikke være nogen tvivl om. Han var med til at vinde klubbens første mesterskab i Nordre Birks turnering i 1916/1917. Siden er det blevet til rigtig mange kampe. Han har selv anslået at have spillet mere end 500 førsteholdskampe for T. I. F. Der udover kommer alle oldboys kampene. Han har deltaget på udvalgte hold i Nordre Birk Boldspil Union. En Union som han selv var med til at stifte i 1913, hvor han blev valgt til kasserer kun 18 år gammel.

Der var dengang endnu tale om en pionertid i idrætsbevægelsen, særlig uden for København og de større provinsbyer, og det faldt i hans lod at deltage i udviklingen.

Edvard Yde blev valgt ind i klubbens bestyrelse den 21. oktober 1917. Her varetog han næstformandsposten frem til sommeren 1920, hvor han blev konstitueret som formand efter Axel Løvdal. Edvard Yde bestred posten et år frem. Det blev kun til en kort formandspause på 2 år, hvorefter han igen trådte til som formand den 5. februar 1923. Han bestrider denne post frem til sin afgang i 1929. Efter 3 års pause vælges han igen ind som næstformand i 1932.

Klubbens første skjold syet af gamle postjakker

Edvard Yde var også en kreativ herre, da han i sin lederperiode indførte klubbens rød/hvide TIF skjold, som han selv syede af postvæsenets røde jakker til alle medlemmer, for 25 øre stykket. Det var i meget høj grad hans indsats, at klubben endelig i 1920 fik anlagt fast bane ved Trepilelågen og ligeledes i efteråret 1927 fik opført et klubhus på statsbanernes grund, nemlig i ledvogterens have samme sted. Som en anerkendelse til Edvard Yde for det store arbejde med sagen ophængtes et billede af ham i klubhuset.
Edvard Yde var uden sammenligning den, der i klubbens første 25 år havde tilbragt den længste tid i bestyrelsen. Han blev valgt på 35 generalforsamlinger og havde altså i alt siddet i ledelsen i ca. 18 år. Ved sin afgang som formand den 17. april 1929 blev Edvard Yde udnævnt til foreningens andet æresmedlem.

Det var med stor glæde og uden betænkelighed, at han påtog sig opgaven at skrive og redigere et jubilæumsskrift i anledning af Taarbæk Idrætsforenings 25 års jubilæum. Et velskrevet skrift på 80 sider med mange detaljer der giver et godt indblik i klubbens glæder og problemer.
Det lykkedes at få alle vigtigere data og begivenheder med, således at skriftet har været af historisk værdi for at denne bog kunne beskrive klubbens første 25 år.

I sit professionelle arbejdsliv var Edvard Yde underdirektør i det store forsikringsselskab ,,Danske Lloyd”, hvor han har var ansat i mere end 30 år.
Han var respekteret for stor dygtighed, og også for sin livsregel: arbejde for sig og fritidsbeskæftigelse for sig.
Edvard Yde har været med til at gøre den sjællandske fodbold stor. Han har gjort det med myndighed, men også med vilje til at forstå andres indstilling. For sin gerning var han elsket og respekteret.

I Nordre Birks Boldspil-Union, også kaldet NBBU, var han kasserer af to omgange. Fra klubbens start og igen i perioden 1917 til 1927. Herefter var han bestyrelsesmedlem til Unionens ophør.

Edvard Yde var med til at samle de mindre klubber, og I 1921 fik han døren åbnet til Sjællands Boldspil Union, hvor han den 10. juni 1928 valgtes som revisor.
Den 7. marts 1931 blev han betroet kassererhvervet, han bestred denne post i 19 år, hvor han havde en meget stor andel i, at SBU havde en god og sund økonomi.

Den 9. februar 1941 skulle der vælges repræsentanter til D. B. U. Foruden formanden fra SBU foresloges Edvard Yde, Henry Petersen og L. H. Jensen. Edvard Yde fik 131 Stemmer, L. H. Jensen 110 Stemmer og Henry Petersen 57 Stemmer. Med disse stemmer var Edvard Yde og L. H. Jensen valgt.
Derudover har han siddet i ledelserne af provinsunionernes sammenslutning. Med sin strengt saglige indsigt har han betydet kolossalt meget i alle disse ledelser. At han i tidens løb har modtaget ærestegn fra TIF, Nordre Birks Boldspil Union samt Dansk Idrætsforbund og Islands Idrætsforbund har kun været en naturlig påskønnelse af hans store arbejde.

Foruden kassererposten i SBU blev Edvard Yde valgt til næstformand i 1944. Der var ellers nogle der foreslog at han skulle opstille som formand, men det afviste han.

I 1946 blev Edvard Yde og L. Hartoft (formand i SBU) af Reykjaviks fodbold råd inviteret med det danske fodboldlandshold til Island.
Under Edvard Yde´s forretningsrejser og gennem privat kontakt med vide kredse i Island, arbejdede han for en SBU-tur til Sagaøen, og endelig i 1950 lykkedes det at overvinde alle vanskeligheder og få denne ønsketur realiseret. Det var særlig økonomien, der havde været den største hindring, men ved at arrangere tre kampe til billetpriser fra 10-25 islandske kroner skabtes fornøden basis for besøget. Unionens formand, Henry Petersen, og næstformanden, Edvard Yde, rejste til Island med passagerskibet ,,Dr. Alexandrine”, og fik derfor et herligt to dages ophold på Færøerne. De øvrige spillere og ledere ankom med fly over Norge, også en stor oplevelse.

I 1954 var der meget postyr omkring formandsposten i SBU og nogle klubledere havde afholdt møde og man enedes om følgende vedtagelse: ,,Såfremt man ikke lørdag den 6. marts kan komme til forlig, er der fuldstændig enighed om at foreslå Yde valgt som formand.” Edvard Yde udtalte, at han kun tvunget af omstændighederne ville bøje sig for forslaget om at lade sig opstille som formand, og at han for sit vedkommende helst så, at Sv. Aa. Remtoft blev foreslået. Endnu et eksempel på hans respekt for andre mennesker. Han sluttede med at beklage, at der i pressen havde været så voldsom blæst om formandsvalget. Ved valget opnåede Edvard Yde 125 og Henry Petersen 94 stemmer. Straks efter at resultatet var bekendtgjort af ordstyreren, tog Edvard Yde, ordet: ”— Hvis jeg sagde, at jeg var helt glad over at være blevet valgt, ville det ikke være rigtigt. Jeg er klar over, at det trods alt er en tung arv at løfte efter Henry Petersen, og som det ville have været det i 1944, om jeg var blevet Hartofts efterfølger på formandspladsen, er det også hårdt for mig og berører mig personligt stærkt, at jeg skal overtage Henry Petersens plads. SBU skylder naturligvis Henry Petersen tak for meget, det viser afstemningen jo også, — og han skal have tak for al den fritid, han har ofret på arbejdet, ja også for den store del af sin erhvervstid han sikkert har brugt. Jeg kan ikke love, at noget tilsvarende vil blive tilfældet for mit vedkommende. Når bølgerne har lagt sig, er jeg sikker på, at alt det gode, Henry Petersen har gjort for SBU, vil blive stående, ikke mindst hans indsats for dansk fodbold gennem arbejdet i DBU’s bestyrelse.”

I hans år som leder er det, at Sjællands Boldspils Union er steget fra at omfatte 50 klubber til 310 klubber. Hele 33 år blev det til i SBU’s bestyrelse, hvoraf de sidste 10 år var som formand, da han takkede af den 16. februar 1964 på grund af sygdom. Kun en har overgået dette med hele 35 år i bestyrelsen.

Året 1954 førte også Edvard Yde ind på endnu en toppost i DBU, hvor han blev næstformand. I DBU´s 75 års jubilæumsbog skrev forfatteren at han havde tænkt sig at undgå personskildringer og vurderinger af unionsledernes indsats og indflydelse på arbejdets gang. En undtagelse måtte han dog gøre og han skrev nogle meget flotte linjer om Edvard Yde. Han skrev blandt andet ” Når Yde på delegeretmødet havde redegjort for årets gang i tallenes nøgterne lys, behøvede skiftende dirigenter aldrig at appellere til forsamlingen om decharge for regnskabet. Samme tillid fulgte Yde på formandsposten, og til bedømmelsen af hans fornemme egenskaber som forsigtig økonom kan lægges, at han blev de større linjers mand, da det blev ham, der skulle tilrettelægge unionens arbejde fra toppen. En forbilledlig loyalitet, en konsekvent afgrænsning af beføjelserne hører med i billedet af Yde, egenskaber, som han også på det bedste prægede i sit arbejde som DBU’s næstformand siden 1954”.

Hans arbejde og interesse for Island belønnes i samme år da han udnævnes til Ridder af den islandske Falk.

I 1956 vælges Edvard Yde som suppleant til DBU´s Hjælpefondsbestyrelse og kan samme år fejre 25 års jubilæum i SBU. Delegeretmøde den 4. marts indledtes i en særlig atmosfære. Edvard Yde hilstes ved sin indtræden i salen med kraftigt bifald af de mange delegerede, og næstformanden Svend Aage Remtoft bad straks om ordet og udtalte: ”— Det kan ikke undre, at vi i bestyrelsen er blevet enige om, at vi i dag vil hylde vor formand for 25 års godt arbejde for sjællandsk fodbold. Vi ønsker tillykke med ridderkorset, som er så ærligt fortjent.”. På denne dag blev Edvard Yde udnævnt til det andet æresmedlem i Sjællands Boldspil Union. Herefter talte Jørgen Bergkvist som repræsentant for Dansk Idræts Forbund: ”— Kære Edvard Yde! Jeg synes, det er på sin plads, at vi fra D.I.F. hylder og takker dig for din indsats for ungdommen.” Allerede i 1933 fik Edvard Yde tildelt Dansk Idræts Forbunds æresnål for sin indsats for dansk idræt.
På de sjællandske klubbers vegne, som det var traditionen, var der blevet malet et portræt af Edvard Yde. Dette maleri hænger den dag i dag i SBU´s bestyrelseslokale. Det blev besluttet at udsætte Edv. Ydes mindepokal til B-rækken. En pokal som TIF vandt i 1986.
Edvard Yde var aldrig i tvivl, at uden gode dommere, ville vi ikke få det gode fodboldspil. Dommerunionen takkede for denne støtte med den højeste udmærkelse, en dommernål i guld.
Den tale, der nok berørte Edvard Yde mest denne dag, var den sidste hyldest der kom fra ungdommen. Fodboldklædte juniores fra en række sjællandske klubber, der under hele denne højtidelighed var opstillet på tribunen, mens en rødhåret frisk gut takkede formanden, der altid havde tid tilovers til samvær med ungdommen.

Edvard Yde blev valgt som formand for turneringsudvalget i DBU. 2. juni 1959 samme år som han modtog det Islandske Fodbold Forbunds nyindstiftede guldnål. Det var en stor æresbevisning, der hermed vistes ham, der gennem mange år havde haft en nær tilknytning til det fodboldmæssige arbejde på øen i Atlanterhavet. Overrækkelsen fandt sted efter OL- kvalifikations landskampen mod Island 18. august 1959 i Københavns Idrætspark, det var formanden for det Islandske Fodbold Forbund Björgvin Schram, der foretog overrækkelsen.
Den 1. oktober 1961 bliver Edvard Yde indvalgt i bestyrelsens for Dansk tipstjeneste A/S som repræsentant for DBU.
Vores gamle formand glemte aldrig hvor han kom fra. Lige fra hans tidlige tid som leder til hans død kunne man læse adskillige avisartikler, fodboldreferater og kommentarer med underskriften Edvard Yde, Taarbæk.

I en alder af 69 år dør Edvard Yde den 15. april 1964, efter længere tids sygdom. For de unge nuværende spillere siger navnet Yde vel ikke så meget, men jeg håber med denne gennemgang af Edvard Michael Ydes mange bedrifter, at der i tiden fremover vil være respekt om denne store personlighed.

På klubbens spillerfest i efteråret 1964 udsatte Old-boys Edv. Yde-Mindepokal som er et sølvfad. Dette gives en gang om året til en person eller personkreds som har ydet en stor indsats for klubben.
Som første modtager var det vores næstformand Niels Jensen, der meget velfortjent fik denne udmærkelse.

Edvard Ydes æresbevisninger:

17. april 1929	Æresmedlem i TIF.
27. august 1933	Dansk Idræts Forbunds Æresnål.
27. august 1933	Æresmedlem i NBBU.
1952	DBU´s guldnål.
14. september 1952	SBU´s guldemblem.
1954	Ridder af den Islandske Falk.
4. marts 1956	Æresmedlem af SBU.
28. februar 1956	Ridderkorset af Dannebrog.
18. august 1959	Islands Fodbold Forbunds guldnål.
1962	Under D.B.U.s besøg i Island tildeltes følgende æresbevisninger: ,,Fram”s æresnål i guld, K.R.s sølvnål, ,,Valur”s sølvnål og ,,Throttur”s æresnål.