1286

2000 - blev efter flot kamp spist af med uafgjort.

Taarbæk IF nyheder
15. januar 2012 - 21:31 af: Mikkel Kempf Holm

Søndag aften spillede U12 en rigtig god kamp mod Rosenhøj. I sidste ende måtte holdet dog nøjes med 2-2.

Søndag var det Rosenhøj, som vi slog 3-2 i sommer der var modstanderen. Det var en times flot fodbold i et godt tempo, imellem to hold der begge var kommet for, at spille ordentlig fodbold.

Over hele kampen spillede TIF rigtig flot og hurtig fodbold langs jorden, ofte med godt tempo og god bevægelse.
Ligesom forrige søndags kamp mod Fredensborg, var vi ikke helt klar fra første fløjt, og Rosenhøj var bedst ude af start-hullerne.

Sebastian sweepede dog fint de lange bolde op, og rigtig farligt blev det aldrig. Set over 60 minutter stod Felix og Victor i midterforsvaret ganske solidt, enkelte gange var der små afstemnings- og opbakningsfejl, men Rosenhøj fik ikke mange muligheder, at arbejde med.

Taarbæk fik rystet den sløve start af og begyndte, at få Rosenhøj-drengene til, at løbe i trekanter. Målet til 1-0 stod Hans for, da han efter flot sammenspil med Villads på venstrekanten sparkede bolden højt og hårdt i det fjerne hjørne, helt uden chance for Rosenhøjs keeper. 

I fasen lige efter føringsmålet havde vi rigtig godt fast i de grønblusede Hvidovredrenge, og 2-0 målet lå i luften. Og der gik heller ikke længe før, at føringen blev øget. Der blev lavet frispark på Carlos på venstrekanten. Hans sparkede bolden godt ind i rummet lige foran målmanden, her fik Carlos sat ydersiden på, og så var føringen fordoblet.


De sidste ti minutter af halvlegen lod vi bolden gøre arbejdet godt, og fik flyttet Rosenhøj godt rundt på banen. Vi havde flere gode muligheder for, at lave det tredje mål, men desværre svigtede skarpheden en smule i dag.

Lige før pausen, fik Rosenhøj reduceret efter en gedin opspilsfejl. Men træningskampe er til for, at der kan læres af sådanne fejl, så målet er godt givet ud, hvis det af den grund ikke sker i en turneringskamp. Det var naturligvis en ærgerlig måde, at gå til pause på, men det var fuldt fortjent at vi var foran.

I anden halvleg blev der roteret rundt på en del positioner, og det betød, at spillet ikke flød helt ligeså godt som i første halvleg, men der var stadig mange gode kombinationer, samt flere gode enkeltmandsaktioner.

Specielt i højresiden kom både Magnus, Carlos og Alexander flere gange godt til baglinjen og slog gode indlæg ind i feltet. I boksen var vi desværre ikke helt skarpe nok, og i for mange situationer var vi for afventende i stedet for, at søge bolden ved forstolpen.

Opspillet fra den bageste kæde fungerede også rigtig godt, Casper var dygtig til, at vende med bolden når der var mulighed for det og på den måde få åbnet vores spil godt op.

Med et par minutter tilbage fik Rosenhøj desværre udlignet, efter en dårlig pasning. I forbindelse med udligningen så vores returløb desværre ikke for godt ud, og det var en dum og ikke fortjent måde at lukke kampen på.

Til sidst var vi efter flere gode hjørnespark lige ved, at få scoret til 3-2, men de sidste marginaler manglede og så endte kampen uden vinder.

Resultatet til trods var det en rigtig flot kamp, hvor vores presspil tog bedre form, ligeledes begyndte vores opspil også at fungere rigtig godt, 2-1-målet til trods. Bortset fra de rene foræringer ved de to mål fik Rosenhøj ikke tilspillet sig mange chancer, mens vi i den anden ende fik produceret muligheder til mindst 3-4 scoringer yderligere. Resultatet er dog fuldstændig underordnet, og det gode spil taget i betragtning var kampen meget positiv.

Næste kamp er om en uge når Fredensborg igen kommer til Virum.

Taarbæk IF 2-2 (2-1) Rosenhøj BK

Sebastian - Alexander, Victor, Felix, Villads (Casper/15) - Carlos - Hans, Magnus - Peter

Scoringer: 1-0 Hans (14), 2-0 (19), 2-1 (28), 2-2 (57)


0 kommentarer


Du skal være logget ind, for at skrive en kommentar
Seneste nyheder
Danske Bank i Charlottenlund fortsætter som ungdomssponsor i Taarbæk IF
Ungdomstræner søges
Vi søger u ...
Sejr og nederlag på Den Kongelige i weekenden.
Efter et p ...
Olsens Veteraner vinder endnu en turnering
Efter at h ...
Taarbæk IF - Jyllinge endte 3-3
Lørdag sku ...
Taarbæk IF - Humlebæk 8-0 i første træningskamp.
Lørdag sku ...
2000 - slog Jægersborg
Søndag aft ...
2000 - vandt stort i sneen
Søndag aft ...
2000 - blev efter flot kamp spist af med uafgjort.
Søndag aft ...
2000 - nåede semifinalen ved indendørsstævne
Lørdag aft ...
2000 - flot sejr indleder det nye år
Søndag aft ...
2000 - slutter 2011 med turneringssejr
Søndag eft ...
2000 - sejr i 9-mandsturnering
Sent lørda ...
2000 - sidste syv-mandskamp gav sejr på straffe
I den sids ...
Årgang 2000 tabte småt til store drenge
I den førs ...
VI er mestrene, vi er mestrene igen
Efter at O ...