Det var dog en kamp, som Taarbæk sad på lige fra starten af. I første halvleg havde vi som sådanne alt spillet uden at komme til de store chancer hvilket også galdt for Nøddebo, så det blev en hård affære på midtbanen. Men i 2. halvleg, fik vi endnu mere fat i spillet og kom til en masse chancer uden at kunne få bolden i mål denne dag. Vi kom bagud 0-1 efter 10 minutter på et indlæg som blev sendt ind over med nok den mest stive tå, som er set på Den Kongelige i lang tid, men uheldigt for os, så sejlede den desværre lige over i modsatte side af målet, uden at vores som altid gode keeper Majoren, kunne gøre noget. Men det gjorde bare at vi satte tempoet endnu mere op, så de næste 25 min. så foregik alt spillet på Nøddebo's side, men masser af god fight og en masse chancer som vi stadigvæk ikke fik scoret på. Men med 15 min. igen, fik vi udlignet på et frispark, som Klaus F. sparkede sikkert under muren. Ja, ingen tvivl om at vi skulle have vundet den kamp, og selv Nøddebo, sagde også at vi helt klart var det bedste hold som de havde mødt i rækken. Men når det kommer lidt på afstand, så er det måske meget godt at vi bliver i række 3 og er med i toppen igen til næste. Vi bliver jo ikke yngre, og det har helt klart været et rigtig godt efterår med en masse god fodbold, og et godt sammenhold.
Stor tak til dig Kenneth for at du vil tage dig af holdet, og vi ser frem til næste år og til vinterens udendørsturnering.
Håber at vi ses igen til Jule Five a side, og mere information skal nok blive sendt ud om dette, og hvis i går ind i galleriet så ligger der billeder fra vores kamp.
Mvh. Morten